Kontakt os: 45 85 03 88  

Kontakt Kundeservice 

45 85 03 88

 Vi er klar til at betjene dig mandag - torsdag 8:00-15:30
​og Fredag 8:00-15:00​

Nedsivningsanlæg til spildevandsafledning

Nedsivningsanlæg til spildevand i åbent land er kommet i fokus. Flere og flere ser nedsivning som et godt alternativ til traditionel kloakering – især i mindre bysamfund, spredt bebyggelse og sommerhusområder. Mange tusinde enkeltejendomme i spredt bebyggelse har direkte udledning til recipient. Det belaster miljøet, og fremover skal belastningen mindskes med bl.a. et nedsivningsanlæg.

Princippet bag Wavins nedsivningsanlæg er enkelt: Spildevandet siver direkte ned gennem de naturligt forekommende jordlag, der nedbryder og renser spildevandet. Først samles husets spildevand og ledes til en bundfældningstank, hvor størsteparten af det bundfældelige stof udfældes. Spildevandet ledes derefter til en fordelerbrønd eller pumpebrønd, der spreder spildevandet til de forskellige sivestrenge og videre gennem jorden til undergrunden.

Fordeling af forrenset spildevand over sivearealet kan ske ved gravitation eller ved pumpning. Fordelerlaget bliver opbygget af vaskede nøddesten i 16-32 mm eller tilsvarende i et 20 cm lag. Bunden af udgravningen eller sivearealet skal være vandret eller have samme fald som siverørene. Fordelerlaget udlægges løst, og der må ikke køres med maskine på laget. Fordelerrørene placeres mindst 20 cm over fordelerlagets bund. Over fordelerrøret skal der være mindst 5 cm fordelermateriale. Geotekstil lægges oven på fordelerlaget, hvilket forhindrer jord fra jorddækningen i at trænge ned i fordelerlaget. Der bør være så lidt jorddækning som muligt for at sikre en god ilttilførsel, men samtidig er det nødvendigt at tage hensyn til evt. frost.

En rørgrav opbygges trinvist. Der lægges 16-32 mm nøddesten rundt om rørene for at fordele spildevandet ud over hele sivearealet. Opfyldningsmateriale og nøddesten holdes adskilt af det medfølgende geotekstil. En lægningsdybde på 60 cm er det mest optimale, men en større lægningsdybde kan være nødvendig afhængig af de konkrete forhold.
 
Wavin 3-kammer bundfældningstank
Bundfaldningstanken på 2 m3 er fremstillet af PE, der er korrosionsbestandig  over for svovlbrinte og andre kemiske stoffer. Tanken er støbt ud i ét, og indvendigt opdelt i tre kamre, der effektivt holder slam tilbage. Tilslutningerne er i ø110 mm. Renseadgangen er ø600 mm indvendigt og passer til standard dækselløsninger. Renseadgangen kan forhøjes med et ø600 mm korrugeret opføringsrør. Til en normal 2 m3 tank bruges to 15 m sivedræn, der svarer til 5 P.E.
 
Kun én renseadgang
Wavins 3-kammer bundfældningstank kræver kun én renseadgang, hvilket gør rensningen meget let. Det sparer tid, når man skal tømme tanken. For at holde flydeslam tilbage er der monteret et t-stykke på afgangssiden, som er forsynet med en studs, der er ført frem til rense- og inspektionsadgangen i tanken.
 
Tanke ved helårshuse tømmes mindst én gang om året, og ved fritidshuse én gang hvert andet år eller efter behov. Tanken er testet efter de gældende standarder. 
 
Spørg Skaarup VVS ApS for yderligere information, og se mere på www.wavin.dk.
Send forespørgsel vedr. produkt: Wavin